Truckfører til pakkeriet hos Nordic Sugar i Nykøbing F.

Er du god til at køre truck, og kan du bare ikke få nok af at flytte en masse paller med pakkede varer, som skal passes på og håndteres omhyggeligt? Så har vi det helt rigtige job til dig, og jobbet er tilmed i skiftehold for produktionen kører døgnet rundt.

 

Hvem er vi: 

I pakkeriet på Nykøbing sukkerfabrik arbejder vi i 3-holds skiftehold året rundt, og pakkeriet bemandes i en normal uge fra mandag morgen kl. 06:00 til fredag eftermiddag kl. 15:30. Vi har pakke linjer til 1kg og til 2kg poser, men vi tager også sukkeret videre og fremstiller og pakker flormelis og brun farin. Kort sagt pakkes alle de produkter du kender fra hylden i supermarkedet i vores pakkeri. Vores produktionsudstyr spænder bredt og omfatter transportsystemer til sukker fra silo, pakkemaskiner, blandesystemer, vejesystemer og palleteringsanlæg.

Jobbet:

Som truckfører vil dine primære arbejds- og ansvarsområder være:

  • Sikre at der er paller til alle pakkelinjer i pakkeriet – opfyldning af pallemagasiner
  • Tage paller af palle transportsystem og placere på gardin trailer, der kører til eksternt lager på Skov Alleen. Alternativt placeres paller midlertidigt på pakkeriets eget opbevaringsareal for efterfølgende håndtering til gardin trailer
  • Sikre at alle pakkede paller håndteres efter FIFO system, så opholdstid på fabrikkens område minimeres

Vi forestiller os at du har erfaring med truckkørsel, og at du trives i en funktion der byder på mange timer i trucken. Samtidig skal du kunne prioritere i opgaverne så det sikres at pakkeriet ikke kommer til at stå stille – populært sagt skal du kunne håndtere flere opgaver på samme tid. Derudover sætter vi stor pris på at du er ansvarlig, mødestabil og værdsætter et godt kollegialt samarbejde, samtidig med at du bidrager til en god stemning i teamet
 

Vi forventer at du:

  • Kan læse, skrive og kommunikere problemfrit på dansk
  • Har truckcertifikat
  • Kan deltage i skifteholdsarbejde året rundt (Dag- og eftermiddagsvagter. Nattevagter pt. undtaget)

​Vi tilbyder: 

  • Et varieret, selvstændigt og ansvarsfuldt job 
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling 
  • Et uformelt arbejdsmiljø 
  • Pensionsordning og helbredssikring 
  • Diverse medlemsklubber (jagt, sport og kultur mm.) 
  • Kantine og frugtordning 

​Da pakkeriet arbejder i skiftehold hele året, anbefaler vi en bopælsafstand inden for én times transporttid.

Vil du være en del af holdet?

Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pakkerileder Peter Mortensen på telefon +45 2469 8814.

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.