Tekniker med mekanisk forståelse til sukkerfabrikken i Nykøbing Falster

Har du lyst til at arbejde med projekter med fokus på vedligehold? – Så se her!


Hvem er vi
På vores fabrik i Nykøbing Falster produceres der i produktionsperioden (sukkerkampagnen), op imod 100 tons sukker i timen. Sukkerkampagnen løber fra medio september til medio januar. I denne periode kører vi kontinuerlig 3-holdsdrift. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet.
 
Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukkerproduktion samt kompetenceudvikling.  Vi har konstant store renoveringsprojekter og der lægges her stor vægt og fokus på arbejds- og produktsikkerhed.
 
Der investeres hvert år i energibesparelser og miljøforbedringer for at fremtidssikre fabrikken i Nykøbing Falster. Den faste medarbejderstab er på ca. 180 medarbejdere året rundt.


Jobbet
Som tekniske medarbejder på sukkerfabrikken, arbejder man i mellemkampagnen primært med vedligehold og projekter.


Der er tale om alsidige smede og mekaniske opgaver. Vi er et godt team med en stor grad af frihed til at præge hverdagen og ikke mindst opgaveløsningen. Vi ønsker at blive kendetegnet ved vores faglighed, ordentlighed og selvstændighed.

I sukkerkampagnen vil du blive en del af produktionsbemandingen. Her har vi mange forskellige typer stillinger. Dette kunne fx være som vagtsmed, kedelpasser eller operatør i sukkerproduktionen.
 
Din profil
-    Du kunne være uddannet smed, maskinarbejder automekaniker eller lignende

-    Du har interesse for teknik og har mekanisk forståelse

-    Du er analytisk og arbejder selvstændigt

-    Du har erfaring med reparationer og forebyggende vedligehold af maskiner/tekniske anlæg

-    I dit arbejde er du omhyggelig og kvalitetsbevidst

-    Du holder hovedet koldt og bevarer overblikket i pressede situationer

-    Mest af alt, ønsker du at blive en del af et lille team, som har troen på opgaverne og på hinanden
 
Vi håber du har erfaring fra lignende stilling på værksted eller i industrien. Desuden håber vi, du er en kollega, som vil være med til at fortælle gode historier fra weekendens oplevelser, når vi drikker vores formiddagskaffe, men også en kollega, som giver en hånd når enderne skal nå sammen. En kollega som vi kan dele vores hverdag og oplevelser med.

 

Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig!

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Arbejdsleder, Kasper Beltoft på tlf. 2240 4229.

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.