Smøremand/Vedligeholdstekniker til maskinværksted, Nordic Sugar i Nykøbing F.
Har du erfaring med smøring, vedligehold og teknik? Så er det måske dig vi søger…
Til Nordic Sugar’s fabrik i Nykøbing F. søger vi en dygtig vedligeholdstekniker, som vil have den daglige kontrol med fabrikkens centralsmøring og øvrige smørepunkter, derudover vil der være reparation af pumper, gearkasser mm.
Hvem er vi:
På vores fabrik i Nykøbing F. produceres der i produktionsperioden (sukkerkampagnen), op imod 100 tons sukker i timen. Sukkerkampagnen løber fra medio september til medio januar. I denne periode kører vi kontinuerlig 3-holdsdrift. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet. Man kan i nogle tilfælde blive tildelt en vagt, for at sikre fabrikkens drift.
Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukkerproduktion samt kompetenceudvikling. Vi har konstant store renoveringsprojekter og der lægges her stor vægt og fokus på arbejds- og produktsikkerhed.
Der investeres hvert år i energibesparelser og miljøforbedringer for at fremtidssikre fabrikken i Nykøbing Falster. Den faste medarbejderstab er på ca. 200 medarbejdere året rundt.
Jobbet:
Som Smøremand/vedligeholdsteknikker i maskinværkstedet, arbejder man primært i mellemkampagnen med vedligehold og projekter. I kampagnen vil jobbet primært være at tilse kritiske gear, pumper mm. og vedligeholde centralsmøringen. Du vil være en del af vedligeholdelsesteamet. Der må forventes overarbejde i kampagnen, hvis fabrikkens drift afhænger af det.
Din profil:
- Du kunne være uddannet smed, maskinarbejder, landbrugsmaskinmekaniker, lastbilmekaniker eller lignende
- Interesse for motor, pumper, transportbånd, lejer, gearkasser og generel mekanik
- Du er analytisk og selvstændigt kørende
- Du er god til at kommunikere, da du i maskinværkstedet er en del af et serviceteam, der hjælper alle fabrikkens anlæg
- Erfaring med reparationer og forebyggende vedligehold af maskiner/tekniske anlæg
- Tager ansvar for egen effektivitet samt egen og kollegaers sikkerhed
Du har erfaring fra lignende stilling eller industri – det er vigtigt, at du er vedholdende, engageret samt empatisk og forstår at skabe succes i jobbet via en motiverende og faglig tilgang. Du er en god formidler og tror på, at en åben dialog er vejen frem.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder dig en hverdag med fagligt kompetente og inspirerende kolleger i en virksomhed, hvor tingene går stærkt. Du får en konkurrencedygtig lønpakke indeholdende pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi har gode kantineforhold og personaleklubber. Desuden giver vi mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi har en åben, uformel og humoristisk omgangstone.
Blandt andet af hensyn til den mere intense sukkerkampagnedrift i skiftehold anbefaler vi en bopælsafstand inden for maksimum 1 times transporttid.
Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Arbejdsleder for maskinværkstedet Per Petersen tlf. 2215 8845
Vi ser frem til at høre fra dig!