Maler til vedligeholdelsesarbejde hos Nordic Sugar i Nykøbing F.
Til Nordic Sugar’s fabrik i Nykøbing søger vi en faglig dygtig maler med interesse for istandsættelse og vedligeholdelse.
Hvem er vi:
På vores fabrik i Nykøbing produceres der i produktionsperioden (sukkerkampagnen), op imod 100 tons sukker i timen. Sukkerkampagnen løber fra medio september til medio januar. I denne periode kører vi kontinuerlig 3-holdsdrift. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet.
Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukkerproduktion samt kompetenceudvikling. Vi har konstant store renoverings- og vedligeholdelsesprojekter og der lægges her stor vægt og fokus på arbejds- og produktsikkerhed.
Der investeres hvert år i energibesparelser og miljøforbedringer for at fremtidssikre fabrikken i Nykøbing. Den faste medarbejderstab er på ca. 200 medarbejdere året rundt.
Jobbet:
Som maler i Team 9 (Bygninger, pladser og veje), vil du i sukkerkampagnen (medio september - medio januar) være en del af skifteholdet, hvor du bliver oplært til at være operatør i sukkerproduktionen. I mellemkampagnen (medio januar - medio september) er du på fast daghold. Jobbet kræver at du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver. Vi er et team der hjælper hinanden på kryds og tværs, med at løse indkomne opgaver. Du vil blive en del af solidt, erfarent team og vil få 6 dygtige og engagerede kollegaer, dækkende forskellige fagområder.
Din profil:
- Du er uddannet maler
- Du er serviceminded og fleksibel
- Du er selvstændig og samarbejdsvillig
- I dit arbejde er du omhyggelig og kvalitetsbevidst
Det er en fordel at have erfaring fra lignende stilling, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en hverdag med fagligt kompetente og inspirerende kolleger i en virksomhed, hvor tingene går stærkt. Du får en konkurrencedygtig lønpakke indeholdende pensionsordning og helbredssikring. Vi har gode kantineforhold og personaleklubber. Desuden giver vi mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi har en åben, uformel og humoristisk omgangstone.
Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Arbejdsleder Thomas Fjeldving på tlf. 2094 3557.
Vi glæder os til at høre fra dig.