Logistikmedarbejder til Nordic Sugar i Sakskøbing
Er du fleksibel, glad for at tage på job og er du parat til nye udfordringer? - så er du måske vores nye kollega.
Hvem er vi:
Hos Nordic Sugar råder vi over silo siten i Sakskøbing, som har en kapacitet på over 35.000 tons sukker fordelt på 3 siloer. Sukkeret produceres på én af de to fabrikker i Nakskov eller Nykøbing og køres umiddelbart efter produktionen til opbevaring og efterfølgende udlevering fra Sakskøbing. Sukkeret udleveres i 20 fods containere og i tankbiler. I kampagneperioden indlastes sukker fra de to fabrikker i døgndrift, og uden for kampagnen udleveres sukker fra siloerne. Udlevering foregår normalt mellem kl. 06.00 og14.00, dog undtagelsesvis til kl. 18.00 eller 22.00.
Jobbet:
Som logistikmedarbejder vil dine primære arbejds- og ansvarsområder være:
• Kontrol og inspektion af container inden montage af liner og fyldning
• Betjening af udstyr til fyldning af containere (sneglefyldesystem monteret på en gaffeltruck)
• Betjening af sukker transportsystem fra silo til udleveringsystem
• Daglig rengøring i siloområde og udlastning
• Udførelse af kvalitetskontroller og udfyldning af dertilhørende dokumentation
Vi stiller ingen specielle krav til uddannelse. Du må dog meget gerne have kendskab til og forståelse for produktionsprocesser – gerne fra fødevareproduktion.
Vi forventer at du:
• Kan læse, skrive og kommunikere problemfrit på dansk
• Har truckcertifikat (til dette job er det et krav)
• Kan være fleksibel i forhold til arbejdstider, da udlastningen i spidsbelastninger kan være bemandet til sen eftermiddag eller tidlig aften
Derudover sætter vi stor pris på, at du:
• Trives i et til tider hektisk miljø, er omstillingsparat og udviser fleksibilitet samt er villig til at yde en ekstra indsats i pressede situationer
• Er ansvarlig, mødestabil og værdsætter et godt kollegialt samarbejde, samtidig med at du bidrager til en god stemning
Vi tilbyder:
Hos Nordic Sugar får du et alsidigt og selvstændigt job med ansvar, hvor du har mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har et uformelt og venligt arbejdsmiljø på et lille site. Du får desuden en lønpakke indeholdende pensionsordning og sundhedsforsikring.
Vil du være en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Arbejdsleder Tai Thamsen Lise på tlf. 2329 2556.
Vi ser frem til at høre fra dig.