Erfaren truckfører til Nordic Sugar i Nykøbing F.

Erfaren truckfører til Nordic Sugar i Nykøbing F.

 

Er du god til at køre truck? Har du erfaring med at flytte en masse paller med pakkede varer, som skal passes på og håndteres omhyggeligt? - Så er du muligvis vores nye kollega.

 

Hvem er vi: 

Skovalleen hos Nordic Sugar i Nykøbing F fungere som lagerlokation for færdigpakkede produkter til detailhandel. Sukkeret produceres på vores fabrikker i Europa og transporteres herefter til Skovalleen for opbevaring og udlevering. Udleveringen sker på hverdage primært mellem kl. 07.00 og 15.00.

​

Jobbet:

Som truckfører består jobbet hovedsagelig i at scanne og læsse færdigvarer på lastbiler, så de kan distribueres ud i hele verden. Du skal derfor trives i en funktion, der byder på mange timer i trucken.


Faglige kompetencer

  • Truckcertifikat og erfaring med kørsel af truck, da vi stabler i 4 meters højde
  • Gerne kendskab til IT på brugerniveau
  • Du arbejder struktureret, effektivt og er mødestabil 
  • Du er selvkørende og tager aktivt del i arbejdsopgaverne 
  • Du har ordenssans, er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Kan læse, skrive og kommunikere problemfrit på dansk

​
Vi tilbyder: 

  • Et varieret, selvstændigt og ansvarsfuldt job 
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling 
  • Et uformelt arbejdsmiljø 
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Diverse medlemsklubber (jagt, sport og kultur mm.) 

​
Vil du være en del af holdet?

Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pakkerichef Rene Krogh på tlf. 2926 3385.


Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.