Smed til forfabrikken i Nykøbing
Smed til forfabrikken i Nykøbing Falster med fokus på vedligehold og projekter
Jobbet:
Som smed i forfabrikken, arbejder du primært i mellemkampagnen med vedligehold og projekter.
Der er tale om alsidige smedeopgaver og tillige mekaniske opgaver. Vi er, synes vi selv, en god lille afdeling på10 mand med en stor grad af frihed til at præge hverdagen og ikke mindst opgaveløsningen.
I roekampagnen vil du blive en del af produktionsbemandingen. Her har vi mange forskellige typer stillinger. Dette kunne fx være som vagtsmed, kedelpasser eller operatør i sukkerproduktionen.
Vi sætter en ære i at udføre vores opgaver på en sådan vis, at vi får et vel-vedligeholdt område. Vi forsøger at arbejde ud fra en tilgang, hvor vi altid har råd til materialer, hvis vi selv har tid til at udføre opgaverne.
Din profil:
- Du kunne være uddannet smed, maskinarbejder, lastvogns- eller landbrugsmekaniker
- Du har interesse for smedefaget i sin helhed og i høj grad også mekanik.
- Du er analytisk og selvstændigt kørende.
- Du har erfaring med reparationer og forebyggende vedligehold af maskiner/tekniske anlæg.
- I dit arbejde er du omhyggelig og kvalitetsbevidst.
- Du holder hovedet koldt og bevarer overblikket i pressede situationer.
- Mest af alt ønsker du at blive en del af et lille team, som har troen på opgaverne og på hinanden.
Du har erfaring fra lignende stilling eller industri – Vi håber på, at vores kommende kollega er en vi kan stole på. En kollega, som vil være med til at fortælle gode historier fra weekendens oplevelser, når vi drikker vores formiddagskaffe, men også en kollega, som giver en hånd når enderne skal nå sammen. En kollega som vi kan dele vores hverdag og oplevelser med.
Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig – Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte arbejdsleder for team 2 Kasper Beltoft på tlf. 22 40 42 29.
Vi ser frem til at høre fra dig!