Reperatør til mekanisk vedligehold i Nykøbing F.

Vi søger en dygtig og engageret medarbejder, som vil være med til at styrke vores mekaniske vedligeholdelsesteam i pakkeriet på sukkerfabrikken i Nykøbing F.
 
Dine opgaver vil blive at reparere og vedligeholde tekniske anlæg og komponenter i pakkeriet, siloerne og i vores satellitanlæg og lagre.

 
Faglige kvalifikationer og kompetencer:
•    Du er uddannet maskinarbejder, maskinist, mekaniker (motorcykel, bil, lastbil, landbrug) eller lignende. 
•    Du har minimum 2-3 års arbejdserfaring med vedligehold af tekniske anlæg
•    Du har flair for IT, da du kommer til at arbejde med kontrol og styring af pakkeriets maskinanlæg
 
Personlige egenskaber: 
•    Du har viljen til at lære nyt
•    Du forstår betydningen af planlægning og overholdelse af deadlines
•    Du forstår værdien i et godt samarbejde og kollegial hjælpsomhed
•    Du tager ansvar for egen effektivitet samt egen og kollegaers sikkerhed
•    Du efterlever vedtagne procedurer, forretningsgange og politikker 
•    Du er klar til at øge dine faglige kompetencer igennem planlagt efteruddannelse
•    Du vil omsætte ny viden til brug i dagligdagen
 
Vi tilbyder:
•    Et varieret, selvstændigt og ansvarsfuldt job
•    Mulighed for personlig og faglig udvikling
•    Et uformelt arbejdsmiljø
•    Pensionsordning og helbredssikring
•    Diverse medlemsklubber (jagt, sport og kultur mm.)
•    Kantine og frugtordning
 
 Er du interesseret?
Kan du se dig selv som vores nye kollega i Pakkeriet, så brug linket i denne annonce til at sende din ansøgning og CV. Vi gør opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte arbejdsleder David Hill Petersen på tlf. 2440 1505.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.