Medarbejder med interesse for malerarbejde til Nordic Sugar i Nykøbing

Til Nordic Sugar’s fabrik i Nykøbing søger vi en medarbejder med interesse for istandsættelse og vedligeholdelse.

 

 

Jobbet:

Vores Team i Serviceafdelingen består af 7 dygtige medarbejdere. Som medarbejder i serviceafdelingen er du handy og har lyst til at arbejde med mange forskellige vedligeholdsopgaver. Du er fleksibel mht. arbejdsopgaver, da vi er et team der hjælper hinanden med at løse de opgaver der kommer løbende. Her vil en stor del af opgaverne omhandle malerarbejde, så det er et stort plus hvis du har erfaring med dette.

 

Du vil have mulighed for at blive en del af skifteholdet i sukkerkampagnen (medio september - medio januar), hvor du kan blive oplært til at være operatør i sukkerproduktionen.

 

 

Din profil:

 

  • Du er handy og kan lide at arbejde selvstændig
     
  • Du har erfaring med malerarbejde

 

  • Du er god til at samarbejde

 

  • Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst

 

Det er en fordel at have erfaring fra lignende stilling eller industri – men ikke et krav.
Vigtigst er det, at du er vedholdende, engageret samt empatisk og forstår at skabe succes i jobbet via en motiverende og faglig tilgang.

 

 

Vi tilbyder:

Vi tilbyder dig en hverdag med fagligt kompetente og inspirerende kolleger. Du får en konkurrencedygtig lønpakke indeholdende pensionsordning og helbredssikring.  Vi har gode kantineforhold og personaleklubber. Desuden giver vi mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi har en åben, uformel og humoristisk omgangstone.

 

Hvem er vi:

På vores fabrik i Nykøbing produceres der i produktionsperioden (sukkerkampagnen), op imod 100 tons sukker i timen. Sukkerkampagnen løber fra medio september til medio januar. I denne periode kører vi kontinuerlig 3-holdsdrift.

 

Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukkerproduktion samt kompetenceudvikling. Vi har løbende store renoverings- og vedligeholdelsesprojekter og der lægges her stor vægt og fokus på arbejds- og produktsikkerhed.

 

Der investeres hvert år i energibesparelser og miljøforbedringer for at fremtidssikre fabrikken i Nykøbing. Den faste medarbejderstab er på ca. 180 medarbejdere året rundt.

 

 

 

 

Er du interesseret i at blive en del af holdet?

Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest.

 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Arbejdsleder Henrik Sørensen på tlf. 20857969.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.