Indlæser...
 

Medarbejder med håndværksmæssig baggrund til Nordic Sugar i Nykøbing F.

Vi søger en dygtig og engageret medarbejder med en håndværksmæssig eventuelt som murer eller tømrer til vores bygningsteam. I perioden fra februar til oktober (mellemkampagnen), arbejder vi med bygningsvedligehold samt større og mindre renoveringsopgaver. Her kan der forekomme skæve arbejdstider i forbindelse læsning af skibe og lignende. I kampagnen (oktober til februar) vil man indgå i driften af fabrikken og dermed indgå i 3-holds skift. Du skal her være indstillet på, at jobbet kan indeholde opgaver, som ligger uden for normalt fagområde.
 
Hvem er vi:
På Nordic Sugar Nykøbing produceres op mod 100 tons sukker i timen i produktionsperioden (sukkerkampagnen) fra medio september til medio januar. Her kører fabrikken i kontinuerlig 3-holdsdrift, som du skal være indforstået med at indgå i. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet. Produktionsapparatet er omfattende, komplekst og kostbart. Det spænder vidt fra diffusionsanlæg, saftrensning, inddampning, krystallisering og centrifugering til kedler, turbiner, samt udlevering og forpakning af sukker.
 
Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af nye investeringer, planlægning af næste års sukker-produktion samt kompetenceudvikling.
 
Faglige kvalifikationer og kompetencer:
•    Du har en håndværksmæssig baggrund gerne som murer eller tømrer.
•    Du har alsidig kundskaber og teknisk kompetence.
•    Du har erfaring med både store og mindre byggeopgaver indenfor dit fag.
•    Erfaring med kørsel af maskiner vil være en fordel, (traktor, gummiged, truck etc.) ikke et krav
•    Kendskab til daglig vedligehold.
•    Kørekort til alm bil.

 

Personlige egenskaber:
•    Viljen til at lære nyt
•    God til at arbejde i grupper såvel som at arbejde selvstændigt
•    Forstår betydningen af planlægning og overholdelse af deadlines
•    Godt humør og bidrager til det gode samarbejde med øvrige kolleger
•    Tager ansvar for egen effektivitet samt egen og kollegaers sikkerhed
•    Efterlever vedtagne procedurer, forretningsgange og politikker 
•    Øger sine faglige kompetencer igennem planlagt efteruddannelse.
•    Omsætter ny viden til brug i dagligdagen.
 
Vi tilbyder:
•    Et varieret, selvstændigt og ansvarsfuldt job
•    Mulighed for personlig og faglig udvikling
•    Et uformelt arbejdsmiljø
•    Pensionsordning og helbredssikring
•    Diverse medlemsklubber (jagt, sport og kultur mm.)
•    Kantine og frugtordning
 
Blandt andet af hensyn til den mere intense sukkerkampagnedrift i skiftehold, anbefaler vi en bopælsafstand inden for maksimum én times transporttid. 

 

Er du interesseret?
Kan du se dig selv som vores nye medarbejder, så brug linket i denne annonce til sende din ansøgning og CV. Vi gør opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning allerede i dag.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Arbejdsleder Henrik Sørensen på tel. 5488 3531/2085 7969
 
Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.