Indlæser...
Del dette job

Klejnsmed-lærling

- Engageret klejnsmed-lærling til spændende start på karrieren

 

Hos Nordic Sugar Nykøbing produceres der i produktionsperioden (kampagnen) op imod 100 tons sukker i timen. Kampagnen løber fra medio september til medio januar, hvor fabrikken kører i kontinuerlig 3-holdsdrift. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktions-parametre og på optimal drift af produktionsapparatet.

 

Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukkerproduktion samt kompetenceudvikling. Vi har konstant store renoveringsprojekter, og der lægges her stor vægt og fokus på arbejds- og produktsikkerhed. 

 

Vi tilbyder

Som klejnsmed-lærling hos os får du en bred og alsidig lærlingeuddannelse. Du bliver involveret i vedligeholdelses- og konstruktionsopgaver overalt på fabrikken. Opgaverne vil foregå dels på vores værksted og dels ude i teams - blandt dygtige og engagerede kollegaer. Du vil blive støttet af kollegaer og ledere under hele dit uddannelsesforløb.

 

Vores samlede gruppe af lærlinge tæller 16-18 personer i forskellige lærlingekategorier. Vi lægger vægt på en god lærlingeuddannelse, hvor vi løbende afstemmer forventninger til hinanden.

 

I kampagnen vil du endvidere få indsigt i drift og produktion.

 

Din profil

Du er oprigtig interesseret i metalfaget. Du er engageret, fleksibel og er nysgerrig på at lære og udvikle dig - såvel fagligt som personligt. Du er en god holdspiller, da godt samarbejde og god trivsel er nøgleord hos os - og selvfølgelig er du mødestabil.

 

Vil du være en del af holdet?
Så send din ansøgning og CV snarest – vi forventer at afholde samtaler i starten af august 2020.

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 4.000 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.