Indlæser...
 

Medarbejder til pladser og veje til Nordic Sugar i Nykøbing F.

Vi søger en dygtig og engageret medarbejder eventuelt med baggrund fra landbruget til at indgå i driften af fabrikken i kampagnen, i en rolle som maskinfører, rengøringshjælp samt et vinterberedskab med saltning og snerydning. Desuden vil du skulle vedligeholde og passe vores bygninger og udearealer i den periode, vi kalder mellemkampagnen.

 

Hvem er vi:
På Nordic Sugar Nykøbing produceres op mod 100 tons sukker i timen i produktionsperioden (sukkerkampagnen) fra medio september til medio januar. Her kører fabrikken i kontinuerlig 3-holdsdrift. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet. Produktionsapparatet er omfattende, komplekst og kostbart. Det spænder vidt fra diffusionsanlæg, saftrensning, inddampning, krystallisering og centrifugering til kedler, turbiner, samt udlevering og forpakning af sukker.

 

Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af nye investeringer, planlægning af næste års sukker-produktion samt kompetenceudvikling.

 

Faglige kvalifikationer og kompetencer:
•    Du har en baggrund fra landbruget, entreprenørbranchen eller tilsvarende.
•    Erfaring med kørsel af maskiner (traktor, gummiged, truck etc.)
•    Kendskab til daglig vedligehold og rengøring af materiel.
•    Nogle håndværksmæssige kundskaber vil være en fordel.

 

Personlige egenskaber:
•    Viljen til at lære nyt
•    God til at arbejde i grupper såvel som at arbejde selvstændigt
•    Forstår betydningen af planlægning og overholdelse af deadlines
•    Godt humør og bidrager til et godt samarbejde med alle
•    Tager ansvar for egen effektivitet samt egen og kollegaers sikkerhed
•    Efterlever vedtagne procedurer, forretningsgange og politikker 
•    Øger sine faglige kompetencer igennem planlagt efteruddannelse
•    Omsætter ny viden til brug i dagligdagen
•    Vi forventer kørekort til bil, og truckkort er ønskeligt.

 

Vi tilbyder:
•    Et varieret, selvstændigt og ansvarsfuldt job
•    Mulighed for personlig og faglig udvikling
•    Et uformelt arbejdsmiljø
•    Pensionsordning og helbredssikring
•    Diverse medlemsklubber (jagt, sport og kultur mm.)
•    Kantine og frugtordning

 

Blandt andet af hensyn til den mere intense sukkerkampagnedrift i skiftehold, anbefaler vi en bopælsafstand inden for maksimum én times transporttid.

 

Er du interesseret?

Kan du se dig selv som vores nye arbejdsmand, så brug linket i denne annonce til sende din ansøgning og CV. Vi gør opmærksom på at vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Arbejdsleder Henrik Sørensen på tel. 5488 3531.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.