Ekspeditionsleder til Nordic Sugar i Stege
Er du klar til at tage fat og trives du med nye udfordringer? Så er du måske vores nye kollega.
Om os:
Hos Nordic Sugar i Stege håndterer vi over 30.000 tons sukker årligt gennem vores to siloer. Sukkeret produceres på vores fabrikker i Nakskov og Nykøbing og transporteres herefter til Stege for opbevaring og udlevering. Vi udleverer primært sukker i 20 fods containere, men også i tankbiler. Udleveringen kører året rundt og primært mellem kl. 06.00 og 14.00.
Jobbet:
Som Ekspeditionsleder vil dine hovedansvarsområder omfatte:
• Daglig ledelse af medarbejderne (fast 2 personer)
• Koordinering af container med vores logistik afdeling.
• Koordinering af mandskab i vores sukkerkampagne
• Ansvaret for konditionering af siloerne.
• Sørge for daglig rengøring i siloområdet og ved udlastning
• Udføre kvalitetskontroller og dokumentere disse
• Koordinering af vedligehold på vores produktionsanlæg
Hvem er du:
Vi kræver ingen specifik uddannelse, men erfaring med produktionsprocesser, især fra fødevareproduktion, er en fordel. Vi forventer, at du:
• Kan læse, skrive og tale dansk flydende
• Har truckcertifikat (et krav)
• Er fleksibel med arbejdstider, da vi i spidsbelastninger har behov for at klare ekstra udlastning
• Kan træde til og hjælpe med læsning af container, ved behold
• Har kendskab til SAP
• Teknisk indsigt er en fordel
Vi værdsætter også, at du:
• Trives i et dynamisk miljø, er omstillingsparat og fleksibel, og kan yde en ekstra indsats når det kræves
• Er ansvarlig, stabil og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
Hos Nordic Sugar får du et alsidigt og selvstændigt job med ansvar, hvor du har mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har et uformelt og venligt arbejdsmiljø på et lille site. Du får desuden en lønpakke indeholdende pensionsordning og sundhedsforsikring.
Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Arbejdsleder Tai Thamsen Lise på tlf. +45 2329 2556.
Vi ser frem til at høre fra dig.