Pakkerioperatør til Nordic Sugar Nakskov

Til vores pakkeri i Nakskov søger vi en engageret pakkerioperatør. Er du fleksibel, glad for at tage på job og er du parat til nye udfordringer? 

Så er du muligvis vores nye kollega!

Hvem er vi: 

I pakkeriet på Nakskov Sukkerfabrik pakkes flere forskellige produkter til industrikunder i Europa. Vi fraktionerer sukkeret over en sigtestation, hvor sukkeret sorteres efter kornstørrelse, og vi kan derfor producere og pakke sukker i flere forskellige fraktioner. Sukkeret pakkes i plastsække eller Big Bags. Vi har en relativt ny pakkelinje til 10kg, 25kg og 50kg PE sække, og vi pakker også Big Bags i 400kg, 1000kg og 1200kg.  En del sukker udleveres herudover direkte i tankbiler til kunderne. Vores produktionsudstyr spænder bredt og omfatter transportsystemer til sukker fra silo, pakkemaskiner, sigter, vejesystemer og robotstyret palleteringsanlæg. Vi arbejder i skiftehold året rundt for at imødekomme efterspørgslen på vores produkter.

Jobbet:

Som pakkerioperatør vil dine primære arbejds- og ansvarsområder være:

  • Operatør af pakkemaskiner for 10kg, 25kg, 50kg sække og Big Bags, samt læsning af tankbiler
  • Udtag af sukker fra silo
  • Opstilling af færdigvarer på lager som truckfører
  • Rengøring af procesudstyr i henhold til gældende procedurer
  • Fejlmeldinger i vedligeholdelsessystem (SAP)
  • Udføre kvalitetskontroller og udfyldning af dertilhørende dokumentation

 

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har kendskab til og forståelse for produktionsprocesser – gerne fra fødevareproduktion
  • Du kan læse, skrive og kommunikere problemfrit på dansk
  • Du kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger
  • Det er påkrævet at du har truckkort, samt kørekort til bil
  • Du deltager i 3 eller 4-holdsskifte året rundt

 

Derudover sætter vi stor pris på, at du som vores nye kollega:

  • Trives i et til tider hektisk miljø, er omstillingsparat og udviser fleksibilitet, samt er villig til at yde en ekstra indsats i pressede situationer
  • Er ansvarlig, mødestabil og værdsætter et godt kollegialt samarbejde, samtidig med at du bidrager til en god stemning i teamet

Vi tilbyder: 

  • Et varieret, selvstændigt og ansvarsfuldt job 
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling 
  • Et uformelt arbejdsmiljø 
  • Pensionsordning og helbredssikring 
  • Massageordning
  • Rabataftaler
  • Diverse medlemsklubber (jagt, sport og kultur mm.) 
  • Kantine og frugtordning 

Da pakkeriet arbejder i skiftehold hele året, anbefaler vi en bopælsafstand inden for maksimum én times transporttid.

Vil du være en del af holdet?

Så hører vi gerne fra dig!

Vi gør opmærksom på at vi løbende afholder samtaler, så kontakt os snarest med dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pakkerileder Niels Bendsen på telefon 61 90 64 39   

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.