Pakkerioperatør
Til vores pakkeri søger vi en arbejdsom og engageret pakkerioperatør. Er du fleksibel, glad for at tage på job, og er du parat til nye udfordringer, så er du muligvis vores nye kollega.
Hvem er vi:
I pakkeriet på Nakskov Sukkerfabrik pakkes flere forskellige produkter til industrikunder i Europa. Vi fraktionerer sukkeret over en sigtestation, hvor sukkeret sorteres efter kornstørrelse, og vi kan derfor producere og pakke sukker i flere forskellige fraktioner. Sukkeret pakkes i plastsække eller Big Bags. Vi har en relativt ny pakkelinje til 10kg, 25kg og 50kg PE sække, og vi pakker også Big Bags i 400kg, 1000kg og 1200kg. En del sukker udleveres også direkte i tankbiler til kunderne. Vores produktionsudstyr spænder bredt og omfatter transportsystemer til sukker fra silo, pakkemaskiner, sigter, vejesystemer og robotstyret palleteringsanlæg. Vi arbejder i skiftehold året rundt for at imødekomme efterspørgslen på vores produkter. Vi ser en stigning i vores aktivitetsniveau – derfor skal vi have flere nye kollegaer ombord.
Jobbet:
Som pakkerioperatør vil dine primære arbejds- og ansvarsområder være:
• Operatør af pakkemaskiner for 10kg, 25kg, 50kg sække samt Big Bags og læsning af tankbiler.
• Udtag af sukker fra silo
• Opstilling af færdigvarer på lager som truckfører
• Rengøring af procesudstyr i henhold til gældende procedurer
• Fejlmeldinger i vedligeholdelsessystem (SAP)
• Udføre kvalitetskontroller og udfyldning af dertilhørende dokumentation
Hvad forventer vi af dig?
• Kendskab til og forståelse for produktionsprocesser – gerne fra fødevareproduktion
• Kan læse, skrive og kommunikere problemfrit på dansk
• Kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger
• Kørekort til bil og truckkort er påkrævet
• Deltagelse i 3 eller 4-holdsskifte året rundt
Derudover sætter vi stor pris på, at du som vores nye kollega:
• Trives i et til tider hektisk miljø, er omstillingsparat og udviser fleksibilitet, samt er villig til at yde en ekstra indsats i pressede situationer
• Er ansvarlig, mødestabil og værdsætter et godt kollegialt samarbejde, samtidig med at du bidrager til en god stemning i teamet
Vi tilbyder:
• Et varieret, selvstændigt og ansvarsfyldt job
• Mulighed for personlig og faglig udvikling
• Et uformelt arbejdsmiljø
• Pensionsordning og helbredssikring
• Diverse medlemsklubber (jagt, sport og kultur mm.)
• Kantine og frugtordning
Da pakkeriet arbejder i skiftehold hele året, anbefaler vi en bopælsafstand inden for maksimum én times transporttid.
Vil du være en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på at vi løbende afholder samtaler, så kontakt os snarest med dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pakkerichef Martin Andersen på telefon +45 21 24 12 99