Indlæser...
Del dette job

Maskinmester

Er du vores nye front runner til at arbejde hen imod at Reliability, Availability og Maintainability altid er på plads i Nordic Sugars vedligeholdelsesorganisation? 
Til Nordic Sugar Nakskov søger vi en strategisk Maskinmester med en stærk teknisk profil og gode kommunikationsevner til vedligehold, vedligeholdelsesudvikling og produktion.


Hvem er vi:
På Nordic Sugar Nakskov produceres op mod 100 tons sukker i timen i produktionsperioden (kampagnen), som er omkring 120 døgn i perioden fra medio september til medio januar. Her kører fabrikken i kontinuerlig 3-holdsdrift. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet. Produktionsapparatet er omfattende, komplekst og kostbart. Det spænder vidt fra diffusionsanlæg, saftrensning, inddampning, krystallisering og centrifugering til kedler, turbiner, samt udlevering og forpakning af sukker.


Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukker-produktion samt kompetenceudvikling. 

 

Der investeres i disse år store beløb i energibesparelser og miljøforbedringer for at fremtidssikre fabrikken i Nakskov. Den faste medarbejderstab er på ca. 140 medarbejdere året rundt.


Jobbet:
Som Maskinmester bliver du en del af vores inspirerende vedligeholdelsesteam på 12 personer, der altid er klar til sparring og vidensdeling, hvor hovedparten er maskinmestre og ingeniører. 


Dit hovedansvarsområde i mellemkampagnen bliver 
•    at være projektleder for større vedligeholdelsesopgaver
•    ansvarlig for indsamling af ideer til nye ekstraordinære vedligehold
•    ansøgning om nye ekstraordinære vedligeholdelsesprojekter
•    optimering i drift og vedligeholdelseskultur
•    driver i LMI (Lean Maintenance Implementation) og tilstandsbaseret vedligehold


Du skal være naturligt nysgerrig på vedligeholdelses opgaver af områdets udstyr, medarbejderudvikling samt at deltage i projekter når der installeres nyt udstyr. Herudover vil du være en aktiv spiller i forhold til at optimere vores vedligehold gennem brug af RBM (Risc Based Maintenance, RCM (Reliability Centered Maintenance) og SAP.
Du vil også være en drivende kraft inden for risikostyring og udarbejdelse af rodfejlsanalyser.

 

Du vil have daglig kontakt og sparing med Vedligeholdelseschefen og Projektchefen i forhold til planlægning af kommende vedligehold og projektansøgninger på ekstraordinært vedligehold.

I kampagnen vil du indgå i gruppen af vagtholdsledere, der har ansvaret for produktion og vedligehold på de enkelte vagthold og er derfor fleksibel mht. arbejdstider.

 

Din profil:
•    Uddannet maskinmester eller har opnået tilsvarende viden er at foretrække
•    Interesse for både teknik, motivationsledelse og LEAN
•    Solide analytiske evner
•    Gode planlægningsevner og formår at prioritere opgaver i forhold til afdelingens mål og ressourcer
•    Habil bruger af Office-pakken og gerne kendskab til SAP samt disciplineret omkring brugen af økonomi-, indkøbs- og andre administrative systemer og procedurer
•    Sprogligt er du i stand til at kommunikere på dansk og engelsk inden for dit fagområde – både skriftligt og mundtligt


Vi ser helst, at du har flere års erfaring med vedligehold og analyse af vedligehold, men har du alternativ erfaring, som kan aktiveres, så er det også tilfredsstillende. Det er vigtigt, at du er vedholdende, engageret, empatisk og forstår at skabe succes i jobbet via en motiverende og faglig tilgang. 

 

Du er en god formidler og tror på, at en åben dialog er vejen frem. Du er god til at få dine kolleger med dig i en forandringstid ved at opstille tydelige forventninger og følge op på dem. Du ser vigtigheden i at udvikle dig, og du er altid på forkant med udviklingen inden for branchen.

 

Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde dig en hverdag med fagligt kompetente og inspirerende kolleger i en virksomhed, hvor tingene går stærkt. Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke indeholdende pensionsordning og helbredssikring.  Vi har gode kantineforhold og personaleklubber. Endvidere giver vi mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi har en åben, uformel og humoristisk omgangstone.

 

Blandt andet af hensyn til den mere intense sukkerkampagnedrift i skiftehold anbefaler vi en bopælsafstand inden for maksimum én times transporttid.

 

Er du interesseret i at blive en del af holdet?
Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest. 

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vedligeholdelseschef Kim Thomsen på telefon 54914623.
 

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.