Maskinarbejder / mekaniker / smed til Nordic Sugar i Nakskov

Maskinarbejder / mekaniker / smed til Nordic Sugar i Nakskov

Til Nordic Sugar’s fabrik i Nakskov søges en ny medarbejder med interesse for Hydrauliske maskiner, pumper, lejer og gearkasser

 

Hvem er vi:
På vores fabrik i Nakskov produceres der i produktionsperioden (sukkerkampagnen), op imod 100 tons sukker i timen. Sukkerkampagnen løber fra medio september til medio januar. I denne periode kører vi kontinuerlig 3-holdsdrift. Kampagnen er en intensiv periode med fokus på produktionsparametre og på optimal drift af produktionsapparatet.

 

Uden for produktionsperioden (mellemkampagnen) er hovedarbejdsområderne vedligehold, implementering af investeringer, planlægning af næste års sukkerproduktion samt kompetenceudvikling.  Vi har konstant store renoveringsprojekter og der lægges her stor vægt og fokus på arbejds- og produktsikkerhed.

Der investeres hvert år i energibesparelser og miljøforbedringer for at fremtidssikre fabrikken i Nakskov. Den faste medarbejderstab er på ca. 150 medarbejdere året rundt.

 

Jobbet:
Som maskinarbejder /mekaniker / smed i knivsliberiet, vil du i mellemkampagnen primært arbejde med fejlfinding og vedligehold på hydrauliske slibemaskiner.

Fokusområderne i forbindelse med fabrikkens vedligehold, er hydraulik, pumper, motorer og gearkasser etc.

 

I sukkerkampagnen kan du blive en del af produktionsbemandingen. Her har vi mange forskellige typer stillinger. Dette kunne fx være som vagtsmed, eller operatør i sukkerproduktionen.

Det er et meget selvstændigt job og du vil blive en del af teamet i maskinværkstedet, som består af en velfungerende gruppe af 10 dygtige kollegaer.

 

Din profil:

-    Du kunne være uddannet maskinarbejder, mekaniker eller smed. 

-    Interesse for, hydraulik, motor, pumper, lejer, gearkasser, svejsning og generel mekanik.

-    Du er analytisk, ansvarsbevist og selvstændigt kørende.

-    Du er god til at kommunikere, da du i maskinværkstedet er en del af et serviceteam, der hjælper alle fabrikkens anlæg.

-    Du har erfaring med reparationer og forebyggende vedligehold af maskiner/tekniske anlæg.

-    Du tager ansvar for egen effektivitet samt egen og kollegaers sikkerhed. 

-    I dit arbejde er du omhyggelig og kvalitetsbevist.

-    Du kan holde hoved koldt og bevarer overblikket i presset situationer. 

 

Du har erfaring fra lignende stilling eller industri – det er vigtigt, at du er vedholdende, engageret samt empatisk og forstår at skabe succes i jobbet via en motiverende og faglig tilgang. Du er en god formidler og tror på, at en åben dialog er vejen frem. Du skal være løsningsorienteret med et godt humør. 

 

Vi tilbyder:
Vi tilbyder dig en hverdag med fagligt kompetente og inspirerende kolleger i en virksomhed, hvor tingene går stærkt. Du får en konkurrencedygtig lønpakke indeholdende pensionsordning og helbredssikring.  Vi har gode kantineforhold og personaleklubber. Endvidere giver vi mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi har en åben, uformel og humoristisk omgangstone.

 

Blandt andet af hensyn til den mere intense sukkerkampagnedrift i skiftehold anbefaler vi en bopælsafstand inden for maksimum én times transporttid.

 

Er du interesseret i at blive en del af holdet?

Så hører vi gerne fra dig – Vi gør opmærksom på, at vi løbende afholder samtaler, så send din ansøgning og CV snarest. 

 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Maskinmester Jan Johansson på tlf. 22 11 59 64

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.