Fabriksarbejder til forefaldent arbejde

Vil du arbejde på en sukkerfabrik med varierende arbejdsopgaver? - så har vi stillingen til dig.

 

Dine primære arbejds- og ansvarsområder

I mellemkampagnen (medio januar – ultimo september) vil du indgå i et team med ca. 12 kollegaer. Her vil de primære opgaver være alt forefaldent arbejde som vedligehold og rengøring i samarbejde med en kollega.

I roekampagnen (ultimo september – medio januar) vil du blive en del af sukkerproduktionen og indgå i skiftehold som procesoperatør på et hold bestående af 15-17 kollegaer. Dette kan være í flere forskellige funktioner, der har relation til sukkerproduktionen. 

 

Hvad forventer vi af dig?

  • Du kan arbejde selvstændigt efter aftale med kollegaer og områdemester
  • Det er en fordel at du har truckcertifikat og lastbilkørekort
  • Du er mødestabil
  • Du udviser fleksibilitet og bidrager til en god stemning

 

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et varieret, selvstændigt og ansvarsfuldt job
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Et uformelt arbejdsmiljø
  • Pensionsordning og helbredssikring
  • Massageordning
  • Diverse medlemsklubber (jagt, sport og kultur mm.)
  • Kantine og frugtordning

 

Vil du være en del af teamet?
Så hører vi gerne fra dig!

 

Vi gør opmærksom på at vi løbende afholder samtaler, så kontakt os snarest med dit CV og ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vedligeholdelseschef Kim Thomsen på telefon +45 24 69 86 23

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.