Indlæser...
Del dette job

Customer Service

Svensktalende medarbejder til Customer Service

 

En af vores dygtige medarbejdere går på pension, og vi søger derfor en serviceminded svensktalende kollega til vores Customer Service i København.

 

Har du lyst til at arbejde i en international virksomhed? Sætter du en ære i at yde en god og professionel kundeservice, og taler du svensk på modersmålsniveau, så er det måske dig, vi søger?

 

Med reference til Head of Customer Service vil du indgå i et team på 7 medarbejdere, som har Danmark og Sverige som hjemmemarked. Customer Service varetager samtidig eksport af vores produkter til hele verden. Foruden Customer Service teamet vil du indgå i tæt samarbejde med øvrige afdelinger såsom distributionscentre, planlægning og salg, ligesom du vil have kontakt med mange samarbejdspartnere og kunder i både ind- og udland.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

 

  • Sikre korrekt ordreoptag og levering
  • Håndtering af volumen kontrakter
  • Behandle alle kundeforespørgsler
  • Sikre tæt koordinering med salg og fabrikker

 

Din profil og kompetencer
Du kommer givetvis fra en lignende stilling inden for kundeservice eller shippingbranchen - ansvarsfølelse og et stærkt engagement vejer dog tungere end erfaring. Som person er du positiv og udadvendt og sætter en ære i at rådgive og servicere kunder og kolleger.

 

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med SAP
  • Har erfaring med håndtering og kontrol af dokumenter og certifikater til eksport
  • Er vant til at bruge Office pakken og har en god forståelse for at arbejde med IT-værktøjer
  • Er lærenem og kan håndtere meget information
  • Er detaljeorienteret, struktureret og informativ
  • Er selvstændig, proaktiv, ansvarsbevidst og god til at følge opgaverne fra start til slut
  • Trives i et team, hvor tempoet er højt, og hvor vi støtter hinanden, så man samlet kommer i mål
  • Taler svensk på modersmålsniveau og kan begå dig på dansk
  • Har gode engelskkundskaber skriftligt og mundtligt, da dette er koncernsproget

 

Vi tilbyder
Vi tilbyder gode ansættelsesforhold herunder pensionsordning og helbredssikring. Endvidere giver vi mulighed for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Vi har en åben, uformel og humoristisk omgangstone.

 

Vil du være en del af teamet?
Vi ønsker stillingen besat snarest mulig, så send din ansøgning og dit CV med det samme, da vi løbende vil afholde samtaler. Du er velkommen til at sende din ansøgning på svensk eller dansk.

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.

I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 4.000 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.